Tak for et godt år!

2014 har været et stort år for Legefabrikken. Vi er gået fra enkeltmandsvirksomhed med sporadiske samarbejdspartnere til et fast hold af legeinstruktører og bevægelseskonsulenter. Med en stor bevægelseskampagne i Greve og Gentofte og pædagogisk idrætsforløb med 45 idrætsdagplejere i Køge er vi gået fra enkeltståene småjobs til større og længerevarende opgaver. For hver ny udfordring bliver vi bedre til det, vi laver, og det bliver tydeligere for os, hvordan vi realiserer vores mål om at sætte krop, leg og bevægelsesglæde i fokus i alle områder af samfundet.

Vores kerneydelser er stadig events, forældre-barn-idræt og krop og bevægelse i daginstitutioner. Men andre typer af opgaver viser sig. For eksempel leg med personalegrupper, motorikkurser, procesfacilitering og indretning af fysiske rammer til leg og bevægelse.

Vi stiller os åbne over for det nye, samtidig med at vi holder fødderne på jorden og fortsætter  med det, som vi er allerbedst til. At igangsætte fælles idrætslege og griber de muligheder for kontakt, glæde, læring og kreativitet der opstår i legen.

I 2015 fortsætter vi det gode arbejde med krop og bevægelse i daginstitutioner, BIBLOLEG og events. Vi tager tilløb til at starte forløb op i skolerne og følger op med mere leg til voksne på arbejdspladsen. Hvad der ellers kommer, vil tiden vise.

Hold dig opdateret i nyhedsbrevet, på facebooksiden og på vores nye hjemmeside, som vi lancerer fredag den 16. januar. I den anledning inviterer vi til champagnereception i vores kontor på Provstevej.

Hjemmesidereception fredag den 16. januar kl. 16 til 19 i Kaffebaren på Provstevej 10.
Vi ønsker alle et godt nytår og glæder os til at lege med jer i det nye år.
Med venling hilsen
Balder Brøndsted
Legefabrikken
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *