Masser af leg i 2015 – De første legevents er allerede fastsat

BIBLOLEG
Fantasi og børnelitteratur kombineres med nye og gamle idrætslege. Med udgangspunkt i børneklassikere laver vi legeaktiviteter, der stimulerer krop, hjerne og hjerte.
EVENTS
Med idrætslege, alternative havespil og skæve legerekvisitter sørger vi for, at legen bliver en del af festen. Kom og oplev Legefabrikkens spændende legeunivers til en af sommerens festivaller.

Tak for et godt år!

2014 har været et stort år for Legefabrikken. Vi er gået fra enkeltmandsvirksomhed med sporadiske samarbejdspartnere til et fast hold af legeinstruktører og bevægelseskonsulenter. Med en stor bevægelseskampagne i Greve og Gentofte og pædagogisk idrætsforløb med 45 idrætsdagplejere i Køge er vi gået fra enkeltståene småjobs til større og længerevarende opgaver. For hver ny udfordring bliver vi bedre til det, vi laver, og det bliver tydeligere for os, hvordan vi realiserer vores mål om at sætte krop, leg og bevægelsesglæde i fokus i alle områder af samfundet.

Vores kerneydelser er stadig events, forældre-barn-idræt og krop og bevægelse i daginstitutioner. Men andre typer af opgaver viser sig. For eksempel leg med personalegrupper, motorikkurser, procesfacilitering og indretning af fysiske rammer til leg og bevægelse.

Vi stiller os åbne over for det nye, samtidig med at vi holder fødderne på jorden og fortsætter  med det, som vi er allerbedst til. At igangsætte fælles idrætslege og griber de muligheder for kontakt, glæde, læring og kreativitet der opstår i legen.

I 2015 fortsætter vi det gode arbejde med krop og bevægelse i daginstitutioner, BIBLOLEG og events. Vi tager tilløb til at starte forløb op i skolerne og følger op med mere leg til voksne på arbejdspladsen. Hvad der ellers kommer, vil tiden vise.

Hold dig opdateret i nyhedsbrevet, på facebooksiden og på vores nye hjemmeside, som vi lancerer fredag den 16. januar. I den anledning inviterer vi til champagnereception i vores kontor på Provstevej.

Hjemmesidereception fredag den 16. januar kl. 16 til 19 i Kaffebaren på Provstevej 10.
Vi ønsker alle et godt nytår og glæder os til at lege med jer i det nye år.
Med venling hilsen
Balder Brøndsted
Legefabrikken

Juleleg i Dansekapellet – Gratis arrangement for børn med voksne

Som en lille julegave fra Legefabrikken, runder vi 2014 af med et gratis legearrangement for børn og voksne. Det er første gang, at vi skal lege i Dansekapellet, så det glæder vi os til. Vi leger en times tid, og herefter er der fri leg og hygge med luciaboller i dagens anledning. Stefan er med og tager billeder til vores nye hjemmeside, som vi lancerer til januar.

  • Lørdag den 13. december kl. 9.00 – 10.30
  • Dansekapellet – Kuppelsalen, Bispebjerg Tov 1, 2400 København NV
  • Børn fra 3 år med voksne

Max deltagerantal 15 børn. Først til mølle. Tilmelding pr. mail.

Glæder mig til at se jer!
Med venling hilsen
Balder Brøndsted
Legefabrikken

Idéer til julelege

Ordet julelege stammer helt tilbage fra 1500-tallets julestuer, hvor især unge mennesker mødtes for at lege og feste. Legene blev forbudt ved lov på grund af deres pikante undertoner. Alligevel fortsatte legene, og stadig den dag i dag er der tradition for at lege ved juletid.

Her er nogle bud på julelege, som kan leges med både børn og voksne.

Blind kat efter musen 
Deltagerne står i rundkreds med hinanden i hænderne. Der udpeges en kat og en mus, som stiller sig ind i cirklen. Katten får bind for øjnene og skal prøve at fange musen. Som hjælp kan katten til hver en tid kalde på musen ved at sige mjav, og så skal musen svare med et “piv!”.

Stjæle musehaler
Alle deltagerne tildeles en hale (fx. karklud), som sættes i bukselinningen. Legen går ud på at stjæle haler fra hinanden. Legen kan udvikles til en holdleg, hvor to eller flere hold konkurrerer om at stjæle haler fra hinanden. Med små børn kan det være en voksen, som er kat og stjæler haler fra børnene. Hvis børnene bliver meget kede af at miste deres hale, kan en anden voksen stå klar med ekstrahaler.

Ressourcebevidst pakkeleg
En kreativ videreudvikling af den traditionelle pakkeleg. Gaverne skal være brugte ting, som man tager med hjemmefra, og de skal ikke pakkes ind men puttes i en pose, så alle kan se dem. I stedet for at slå terning om gaverne, skal man udvælge de gaver, man er interesseret i og derefter argumentere for, hvorfor man har fortjent at få gaven. Ejeren forærer gaven til den person, som har leveret den mest overbevisende tale. Læs mere om ressourcebevidst pakkeleg her.

Leg til Julefrokosten – Nyt produkt fra Legefabrikken

Bundlinien er i orden! Arbejdsdisciplinen er høj! Kunderne er tilfredse! – men fik I tid til at lege?

Book en erfaren legeinstruktør til julefrokosten og få en start på festen, som I sent vil glemme. Med fangelege, kamplege, holddyste og andre aktive fælleslege hjælper vi jer med at bryde isen og ryste gruppen sammen på den ældste og enkleste måde i verden – gennem leg.

Vi tilpasser legene efter ønske og behov, så alle får en god oplevelse.

Kontakt os for et tilbud
Ring på Tlf: 30290124 eller skriv en mail.

Lad legen være et lys i den mørke tid!

Legefabrikken er naturligt nok mest kendt for at lave aktiviteter for børn. Men Legefabrikken leger med alle, og særligt her i juletiden vil vi gerne slå et slag for, at
leg ikke kun er for børn.

Som stor fælles fest er julen en fantastisk anledning til at komme hinanden ved og glæde sig over livet og de mennesker man er sammen med. Et lys i en ellers mørk tid. Julen har dog også en skyggeside, og det er langtfra alle, som “glæder sig i denne tid”. MC Einars julerap fra 1988 siger det meget godt: “Julefrokosttid, traditionspilleri, spritkørsel, utroskab, og madsvineri.”

Måske hvis legen fik lov at fylde lidt mere til julefesterne, ville vi ikke have et ligeså stort behov for at proppe os og gøre ting, som vi fortryder, når festen er slut. Historisk har legen altid være en del af julen, og faktisk oplever jeg en anden parathed for leg til julearrangementer end til andre selskaber. Lad os udnytte den åbenhed til at lege noget mere. Fællesskab, nærvær, glæde. Er det ikke det, Julen i virkeligheden handler om?

Glædelig november!

Med venling hilsen
Balder Brøndsted
Legefabrikken

Kulturnat med leg i NV AUTO PARK – I dag – kl. 17.00!

Legefabrikken åbner kulturnatten med aktive fælleslege i NV AUTO PARK. Kom og vær med – ganske gratis!
  • Kl.17.00-17.45: Cirkelineleg (fra 2 år med voksne)
  • Kl.18.00-18.45: Piratleg (fra 5 år)
  • Kl.19.00-19.30: Grænseleg (fra 15 år)

“Jamen det er koldt og mørkt og hvad nu hvis det regner?”  Lige meget. Vi rejser det store telt og tænder op med fakler, så der er både læ og hygge.

Kaffebaren på hjørnet holder åbent og Stefan står klar med dejlig varm te, kaffe og kakao. Med andre ord, vi ses i parken ved Provstevej 10 kl. 17.00 !

Læs mere om KulturnatNV her

Kulturnat i Glostrup – Lørdag den 25. oktober kl. 18.00

Der er kulturnat i Glostrup, og Legefabrikken er selvfølgelig med.

Lørdag den 25. oktober fra kl.18.00 til 22.00
Rådhusparken 2 i Glostrup

Vi laver sanse- og legetunnel i Center for miljø og teknik.

Hold jer opdateret på facebook eller læse mere im Glostrup Kulturnat her