Todages kursusforløb for legeparate voksne i børnehaven
Brænder du for at skabe de bedste betingelser for børns leg og bevægelse? Er du nysgerrig efter, hvordan krop, leg og bevægelse påvirker børns trivsel, læring og udvikling? Bliver du glad i låget ved synet af røde kinder, svedige pander og øjne der stråler?
På dette todages kursusforløb vil du sammen med ligesindede legeentusiaster blive fodret med viden om krop, leg og bevægelses betydning for børn. Du vil prøve en bred vifte af legeaktiviteter målrettet børnehavebørn, og du vil blive introduceret for Legestarteren – et helt nyt legedidaktisk værktøj, som du og dine kolleger kan bruge til at skabe en (endnu) mere legende, kropslig og aktiv hverdag for børnene.
Fordi leg skaber liv
Leg er for børn, hvad sollys er for planter. Derfor er det så vigtigt, at de voksne omkring børnene forstår legens betydning og tager ansvar for, at legen får den tid, plads og støtte, som den har brug for. Dette indebærer, at vi en gang imellem går forrest og sætter nogle gode fælleslege i gang. Så vi hjælper børnene med at udvide repertoiret, og så vi sikrer, at alle børn bliver inkluderet i legefællesskabet.
- Hvornår?
2. og 23. maj 2024 Begge dage kl.9-15
- Hvor?
Rentemestervej bibliotek – salen, Rentemestervej 76, 2400 København NV
- Undervisere
Balder Brøndsted og Amalie Hugo Strandberg
- Pris
3750 kr. eks.moms. inkl. fuld forplejning, bogen “Leg så hjernerne banker” og online legekatalog (10 % rabat ved tilmelding af to eller flere fra samme institution)
- Tilmelding
Send mail til: info@legefabrikken.com