Sådan arbejder vi i Legefabrikken

Legefabrikken sætter fokus på krop, leg og bevægelsesglæde i alle områder af samfundet. Det gør vi, fordi vi finder det nødvendigt i en tid, hvor leg og bevægelse ikke er en selvfølge – hverken for voksne eller for børn.

Legefabrikkens værdigrundlag og mission

Børns legekultur har ændret sig fra aktive udendørs fælleslege til mere stillesiddende, indendørs lege i små aldersopdelte grupper. De voksne fylder idag langt mere i børns leg end for bare tyve år siden, og der er fare for at barndommens legefrirum bliver kvalt i pædagogiske målsætninger, læringskrav og overbeskyttende voksne.

For de fleste voksne er arbejdet blevet mindre fysisk aktivt, end det var tidligere. De ressourcestærke dyrker motion, men ofte mere for helbredet eller udseendets skyld end for lysten. Arbejdsglæden presses af øgede krav om kontrol og effektivisering. Stress er ved at udvikle sig til en folkesygdom. Alt imens råbes der på mere innovation og kreativitet.

Hvor er legen og bevægelsen henne?

I Legefabrikken hylder og dyrker vi den frie, lystbetonede leg. Vi leger, fordi vi ikke kan lade være. Vi bruger kroppen aktivt, fordi det er naturligt og rart. Samtidig ser vi, at både legen og bevægelsen rummer kæmpe potentialer på mange forskellige områder: Sundhedsfremme, læring, kreativitet og livsindsigt. For ikke at tale om de sociale og kulturelle værdier der ligger i, at mennesker leger sammen.

Vores mål er at skabe de bedste rammer for, at leg og bevægelse kan være en naturlig del af menneskers liv fra vugge til grav. Derudover ønsker vi at hjælpe børn, forældre, pædagoger, lærere og virksomhedsledere med at frigøre legens potentialer på en måde, som forbliver tro mod legens væsen.

Legefabrikkens metode

Legefabrikken arbejder gennem holdundervisning, kurser, rådgivning, events og projekter. Grundpillerne i vores arbejde er aktive fælleslege og pædagogisk idræt, men vi trækker også på sansemotorik, læringsteori, mindfulness, procesledelse og andre relevante fagområder.

Virksomheden består af en fast kerne af bevægelseskonsulenter med baggrund inden for pædagogik og idræt. Derudover har vi tilknyttet andre faglige profiler såsom designere, skuespillere og sprogkonsulenter. Fællesnævneren er legeglæde, socialt ansvar og en lyst til at afprøve nye bevægelses- og udtryksformer.

Aktive fælleslege

Mennesker har alle dage leget. Det er en del af vores natur, og kan ifølge Johan Huizinga, en af dinosaurerne inden for legeteori (se Huizinga 1963), ikke forklares med henvisning til nogle nytteorienterede funktioner for vores eksistens. Mennesket leger fordi, vi har lyst. Vi kan ikke lade være. Det betyder ikke, at der ikke er masser af læring forbundet med leg. Men det er ikke det primære, og legen udspringer altid af lyst.

De aktive fælleslege, som vi kender idag – fangelege, gemmelege, kamplege osv. kan spores langt tilbage i tiden. Ofte mange hundrede eller tusinde år. Jørn Møller, Ph.D. I kulturformidling gjorde i 1990’erne et kæmpe stykke arbejde med at samle traditionelle lege fra Danmark. Legene kan idag findes i firbindsværket “Gamle idrætslege i Danmark Bind 1-4”, eller de kan prøves på Gerlev Legepark, som er et “levende museum” for gamle idrætslege.

Legefabrikken og andre, der arbejder med idrætslege, kan takke både Jørn Møller og Gerlev Legepark for både inspiration, legekendskab og for at have banet vejen for anerkendelsen af leg som “seriøs” og bevaringsværdig bevægelseskultur.

I Legefabrikken bruger vi mange af de gamle lege såsom “Nat og dag”, “Tyr i ring” og “Sild i tønde”. Samtidig opfinder vi løbende nye lege og vi ændrer på de gamle lege ved at lave nye regler, ændre rekvisitterne eller lave en ny fortælling om legen.

Hvis du vil læse mere om leg

Eyermann, Jacob Z. et. al.(red.) (2013): “Leg gør os til mennesker – en antologi om legens betydning” FDF
Huizinga, Johan (1963): “Homo ludens – om kulturens oprindelse i leg”, Gyldendal
Møller, Jørn (1997): “Gamle idrætslege i Danmark Bind1-4”, Idrætshistorisk værksted

Tyr i ring

Trække gulerødder

Kampleg

Motorikøvelse

Social sanseleg

Mod og selvtillid

Samarbejde, kommunikation og fællesskab

Mod, fællesskab og kreativitet

Pædagogisk idræt

Pædagogisk idræt er idræt brugt som pædagogisk redskab. Igangsætteren af pædagogisk idræt har altid et mål med idrætsaktiviteten, som ligger udover aktiviteten selv – eksempelvis samarbejde, inklusion eller sprogtræning. I pædagogisk idræt kommer pædagogikken således før idrætten, hvilket betyder, at idrætsaktiviteten til hver en tid kan ændres, hvis det er nødvendigt for at nå de pædagogiske mål. For eksempel kan man gøre fodbold mere social ved at spillerne skal løbe parvis med hinanden i hænderne. Eller man kan nedjustere volleyball ved at skifte bolden ud med en ballon, så spillerne får flere succesoplevelser med at få bolden over nettet.

Pædagogisk idræt dækker i princippet over alle former for fysisk aktivitet – både traditionel idræt og mere eksperimenterende og legende bevægelsesformer.

Man skelner mellem tre overordnede bevægelseskategorier:

Idræt som dækker over alle de etablerede idrætsgrene: boldspil, gymnastik, kampsport, dans osv.
Leg som dækker over de aktive fælleslege: fangelege, stafetter, kamplege osv.
Bevægelse som dækker over de frie motoriske lege: hoppe, kravle, rulle osv.

I Legefabrikken beskæftiger vi os primært med legen, men især med de små børn fylder bevægelsen også meget. Traditionel idræt bruger vi sjældnere, og når vi gør, er det altid ud fra en legende tilgang, hvor vi lystigt ændrer på regler, rammer og rekvisitter alt efter hvad situationen kalder på. Eksempelvis finsk rundbold eller blindefodbold.

I pædagogisk idræt arbejder man ud fra et helhedsorienteret kropssyn. Krop og psyke hænger sammen, og læring foregår i hele kroppen; ikke kun i hovedet. Når vi sætter idrætsaktiviteter igang involverer det altid en masse læreprocesser – både kropsligt og mentalt. Pædagogisk idræt opererer med fire fokusområder, som tilsammen dækker hele menneskets læring og udvikling.

Det fysiske: motorik, sanser, styrke, kondition.
Det psykiske: mod, selvværd, selvtillid.
Det kognitive: tænkning, sprog, tal, kreativitet.
Det sociale: samarbejde, kommunikation, fællesskab, sociale koder.

Ved at vælge et primært fokusområde, når man sætter en aktivitet igang, bliver man som igangsætter skarpere på, hvad det er man vil med aktiviteten. Det gør det nemmere at justere i aktiviteten, så deltagerne får de bedst mulige læringsbetingelser i den givne kontekst.

I Legefabrikken anvender vi især pædagogisk idræt som metode til at arbejde med børn i daginstitutioner og skole. Derudover har vi hele tiden grundprincipperne med os, også når vi leger til mere festlige lejligheder, hvor der ikke er fokus på læring.

Pædagogisk idræt er udviklet på Peter Sabroe seminariet af Grethe Sandholm og Ole Eliasen.

Hvis du vil læse mere om pædagogisk idræt

Christinsen, Tanja (red.)(2012): “Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave”, Dafolo
Hede, Peter B. (2014): ”Pædagogisk idræt”, Dansk Psykologisk Forlag A/S
Sandholm, Grethe og Sørensen, Hanne V. (2010): “Pædagogisk idræt – en bevægende pædagogik” , Corposano

Flow – Glæden ved den totale fordybelse i en aktivitet

Flow er en tilstand af dyb koncentration og glæde. Flowtilstande opstår, når du er helt opslugt af en aktivitet, som du finder meningsfuld og som kræver din fulde opmærksomhed. Tidsfornemmelsen forsvinder, du glemmer sult, ubehag og bekymringer. Du er i ét med dine handlinger og alt andet synes ubetydeligt i øjeblikket.

Flow kan fx opstå når du danser, spiller badminton, strikker, arbejder i haven, løser kryds og tværs eller når du er helt “væk i en god leg”. Fælles for aktiviteterne er, at du får direkte feedback på dine handlinger; “ramte jeg bolden rigtigt?”, “fandt jeg det rigtige ord?” osv.

Hvad der fremkalder flow er individuelt og afhænger af mange forskellige faktorer så som personlighed, alder, interesser, tidligere erfaringer og frem for alt den rette balance mellem evner og udfordring. Er en aktivitet for vanskelig vil det medføre modstand, usikkerhed og i værste fald angst. Er aktiviten omvendt for let, vil det medføre kedsomhed. I begge tilfælde falder motivationen og med den falder også muligheden for flow. Jo mere man dyrker en bestemt aktivitet, jo dygtigere man bliver, jo større sandsynlighed er der for, at man oplever flow under aktiviteten.

Csikszentmihalyi’s flowmodel (Rønholt og Peitersen 2008)

Flowmodellen som redskab for igangsætteren

Flow er en mental og fysisk tilstand, dvs. noget, der opstår inde i den enkelte person. Som igangsætter af lege kan man altså ikke skabe flow i andre mennesker. På samme måde, som man ikke kan skabe legen – den opstår i og imellem deltagerne. Det man kan gøre som igangsætter er, at man kan forsøge at skabe de rette betingelser for, at legen opstår og for at deltagerne oplever flow. Flowmodellen kan være en hjælp til at justere niveauet i aktiviteten, så det stemmer med deltagernes færdigheder – hverken for let eller for svært.

Vigtige arbejdsspørgsmål for igangsætteren:

Giver aktiviteten mening for deltagerne?
Passer niveauet til deltagerne?
Hvis niveauet ikke stemmer, hvad er det så ved aktiviteten, der er for svært eller for let? (fx motoriske udfordringer, reglerne, kropskontakt osv.)
Hvad kan jeg ændre ved aktiviteten, så muligheden for flow stiger? (fx regler, fysiske rammer, deltagerantal, egen deltagelse osv.)
Er der nogen af deltagerne, som har brug for alternative deltagelsesmåder? (fx at kunne gå til og fra, særlige regler, ekstra støtte osv.)
Hvordan deltager jeg selv i legen, og oplever jeg selv flow? Igangsætterens deltagelse har stor betydning for de øvrige deltageres motivation, og flow kan godt smitte:)

Det er meget sjældent, at alle deltagere oplever flow på samme tid og i samme aktivitet. I de fleste grupper er der (til tider stor) forskel på deltagernes præferencer og færdigheder, så det er helt forventeligt, at motivationen hos den enkelte varierer fra aktivitet til aktivitetet. I stedet for at stille for høje krav til sig selv om, at man skal have alle med hele tiden, er det vigtigt at tænke alsidighed ind i sine lege. Derved skulle man gerne i løbet af et legeprogram have nået hele gruppen.

Mere teori og metode

For mere teori og metode om krop, leg og bevægelsesglæde anbefaler vi at kigge i følgende bøger. Skrevet af eller med bidrag fra Legefabrikkens stifter Balder Brøndsted.